De fleste medaljer blev hentet hjem af vores supertalenter i U 13 årgangen, og med lidt held kunne et par sølvmedaljer være skiftet ud med et par af ædelt metal. Eksempelvis var Sara Lundgaard umådeligt tæt på i damesingle efter 18/21 18/21 i finalen til Julie O. Jensen, Hillerød. Herresinglen kunne med lidt held være blevet et rent LB anliggende. Jeppe Bay Madsen tabte sin semifinale i tre sæt til den senere danske mester Casper Storm Andersen, AB Aarhus og Mikkel Enghøj sin til Joel Eipe, Skovshoved i to efter omspil i begge sæt. Samlet set var det et tilfredsstillende resultat for årgangen, idet alle tre seedede spillere nåede frem til semifinalerne. ”Jeg er super tilfreds”, lyder det fra cheftræner Allan Scherfig, ”jeg synes spillerne har spillet en rigtig god turnering og vist, de kan være med i toppen. Som så ofte før er det de små marginaler, der afgøre nogle af kampene - i nogle tilfælde til vores fordel og i andre til modstanderne. Vi taber enkelte af kampene til spillere, som hele sæsonen har været en klasse bedre, så det var ikke så overraskende. Men alt i alt er resultaterne godkendt”. |
|
I U 15 årgangen var der ingen medaljer, men absolut godkendte præstationer af LB’s 6 deltagere med kvartfinaler og ottendedelsfinaler som bedste resultater. Sensation i U17 årgangen Mie Falkenberg blev mesterskabernes helt store stjerne, da hun som 1. års U 17 og med ny makker - Julie Rechnagel, Vendsyssel, ligeledes 1. års - blev en sensationel dansk mester i damedouble. Parret var seedet 2’er, men i finalen besejrede de på overbevisende måde de tårnhøje favoritter og nykårede danske U 19 mestre Sandra-Marie Jensen, Solrød/Line Kjærsfeldt, AB Aarhus. Mie Falkenberg slog til endnu engang, da hun sammen med Mikkel Kærsgaard, Skælskør vandt sølv i mixdouble. En ny kæmpeoverraskelse, eftersom parret var useedet og DM deres blot tredje optræden sammen. Med de imponerende resultater LB’erne her har præsteret, har de været med til at skrive historie. Ingen kan huske, hvornår klubben ved et DM har været så flot repræsenteret blandt medalje- tagerne. Målt i antal elitespillere for alle årgange ligger LB på en 8. plads med 19. Til sammenligning har landets bedste klub, AB Aarhus 30. |