Badminton Danmark
Dansk U15-triumf i Holland: Holdguld ved 8 Nations 2019
Lasse Kjær Hansen - 22-02-2019 14:56:54

Med en 6-3-sejr over Frankrig sikrer det danske U15-landshold sig på fornem vis guldet ved 8 Nations 2019. – Det betød noget derinde for spillerne i dag, og de er rigtig glade, lyder det fra U15-gruppetræner.

Oven på fire stærke landskampssejre på stribe kan det danske U15-landshold nu kalde sig vinder af 8 Nations 2019.

Fredag besejrede det danske mandskab Frankrig 6-3 i finalen, og dermed var det en flok stolte unge badmintonspillere, som kort efter fik hængt guld om halsen på øverste podieplads i Haarlem, Holland.

- Spillerne er rigtig glade, og sejren i dag betyder i den grad noget for dem. For mange af dem var det rigtig stort, og det har fyldt meget at skulle stå derinde i dag, hvilket også gav udslag i spillet, fortæller U15-gruppetræner Thomas Nielsen.  

Se alle resultater fra dagens finale ved 8 Nations 2019 holdturneringen her. 

Finalekampen var ad flere omgange præget af dansk nervøsitet, og sejren var da også nær faldet ud til fransk fordel - blandt andet oven på en uheldig kampstart, lyder det fra gruppetræneren.

- Vi kommer fra kampens start bagud 0-2 efter nederlag i første- og anden herresingle. Til gengæld vinder Lærke (Thomsen, red.) og Norah (Jeppesen, red.) henholdsvis første- og anden damesingle, som de kæmper sig igennem trods nervøsitet. Dernæst taber vi dog den første herredouble, som er præget af for mange bløde bolde og for lidt arbejde fra vores side i forhold til franskmændene. Så det gik faktisk hen og blev en ret spændende kamp i dag, som vi var lige ved at smide på gulvet, siger Thomas Nielsen.

Få overblik over den danske U15-landsholdstrup her. 

Ikke desto mindre var det i sidste ende de danske tropper, som viste sig stærkest med fire afsluttende triumfer i rap.

- På de afgørende tidspunkter i de sidste kampe begynder spillerne at turde spille badminton og holde sig til det koncept, vi har aftalt, og det blev afgørende for udfaldet, siger Thomas Nielsen.

Læs også: U15-landsholdet spiller sig overlegent i finalen ved 8 Nations 2019

De danske spillere får dog ikke længe til at hvile på de gyldne laurbær. Den individuelle 8 Nations-turnering blev nemlig skudt i gang kort efter præmieceremonien for holdturneringen.

Her har gruppetræneren høje forventninger til de danske guldtagere.

- I mixeddouble og damedouble tror jeg på, at vores spillere kan gå hele vejen, mens vi i herresingle og damesingle er en smule mere udfordret. Ikke desto mindre tror jeg på, at der er chancer for, at vi kan spille med om medaljerne, men vi er ikke favoritter, siger Thomas Nielsen.

Skal spillerne drage hjem med flere guldmedaljer end den, de hver især besidder oven på dagens finale, skal de finde et vedvarende og højere tempo i deres spil frem.

- Det er nogle af de ting, vi har snakket om efter holdturneringen. Tempoet har været lidt for svingende. Der skal spillerne i højere grad kunne holde det samme høje gear hele vejen igennem. Desuden skal de være mere direkte i deres spil og tappe bolden i gulvet, når chancen er der, frem for at lave den fine stopbold, lyder det fra gruppetræneren.



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Sportschefen: Overordnet et godkendt dansk Sudirman Cup
Danmark led et skuffende nederlag imod England, kom rygende stærkt igen imod Indonesien og gjorde en god figur imod Kina ved Sudirman Cup 20...
Topseedede Kina sender Danmark ud: - Bredden blev afgørende
På trods af en brav indsats fra de danske spillere taber Danmark 1-3 til Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019. Dermed er Danmark ude af...
BadmintonPeople bliver til BadmintonPlayer
Badminton Danmarks turneringssystem BadmintonPeople ændrer navn og websideadresse. Fra 5. juni samles al konkurrenceaktivitet på www.badmint...
Mægtig mundfuld venter Danmark i kvartfinaleopgør med hjemmebanefavorit
Torsdag klokken 12.00 står Danmark over for Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019 på de topseedede modstanderes hjemmebane. Det er aldri...
Danmark slår Indonesien og er i kvartfinalen: - Jeg er stolt over spillerne
Danmark rejser sig oven på mandagens skuffelse over nederlaget til England og leverer overraskende den nødvendige vare imod Indonesien. Med ...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os