Badminton Danmark
Talentpris-vinder: Det er en stor anerkendelse
- 19-02-2018 13:17:53

Peter Nedergaard og Steen Thomsen vandt sammen Badminton Danmarks Talentpris i 2017. Det var ikke kun en stor hæder til trænerne, men også til hele klubben, mener Peter Nedergaard.

Til Gallaen ved UDM 2017 blev Peter Nedergaard og Steen Thomsen fra Kolding Badminton Klub kaldt på scenen af konferencier Jim Laugesen. De to ungdomstrænere skulle nemlig hædres og tildeles Badminton Danmarks Talentpris, som går til en eller flere personer, der har ydet en særlig indsats for talentudviklingen i dansk badminton.

Selvom prisen tilfaldt Nedergaard og Thomsen, så mener Peter Nedergaard, at hæderen skal gå til hele klubben.

- Det var en stor anerkendelse og specielt at følge efter Preben (Nørgaard, red.), efter det arbejde han har lavet i Solrød. Vi var rigtig glade på vores egne vegne over at få den hæder, men det er en hæder, som i den grad går til hele vores klub. Det gælder vores spillere, forældre og de medtrænere vi har samt de frivillige. Det er på ingen måde noget vi har gjort til, siger Peter Nedergaard.
Steen Thomsen er ungdomscheftræner og Peter Nedergaard er ungdomstalenttræner i Kolding Badminton Klub, og de har et godt råd parat til dem, der drømmer om at blive badmintontræner og måske endda gøre sig fortjent til Badminton Danmarks Talentpris.

- Der skal gå en klar opfordring til alle dem, der har en træner i maven, at de skal lave et godt klubmiljø, de skal fokusere på det individuelle menneske i spillerne, og så skal de vide, at man ikke kan gøre alting selv. Man skal finde nogle gode folk at arbejde sammen med. Steen og jeg kendte ikke hinanden, før vi begyndte at arbejde sammen, så det er jo et tilfælde, at vi har kunne lave det her sammen. Vi har forskellige kompetencer som har båret os langt og at vi har været i en klub, hvor vi har frihed til at gøre det, vi tror på, siger Peter Nedergaard.

Som vinder af Badminton Danmarks Talentpris får Peter Nedergaard og Steen Thomsen én plads i panelet, som skal beslutte, hvem der skal vinde prisen i 2018. Den plads vil Steen Thomsen varetage.

Ud fra de indstillinger, som Badminton Danmark modtager inden den 21. februar, vil Badminton Danmarks Talentpris-panel nominere tre kandidater til Badminton Danmarks Talentpris. 

Panelet består af:
Kenneth Kruse Larsen, eliteansvarlig i Badminton Danmarks hovedbestyrelse
Kim Møller Heller, formand i Badminton Danmarks ungdomsudvalg
Jens Meibom, Sportschef i Badminton Danmark
Bo Ømosegaard, Talentudviklingschef i Badminton Danmark
Vacant, U19-Cheftræner i Badminton Danmark
Steen Thomsen, sidste års vinder og træner i Kolding Badminton Klub.  

Den endelige prismodtager blandt de tre nominerede vil blive fundet ved en afstemning blandt udvalgte talenttrænere - heriblandt ungdomslandstrænere, talentcentertrænere samt undervisere på badmintonsportens træneruddannelser, og vinderen af Badminton Danmarks Talentpris vil blive hædret under Ungdoms-DM i Greve den 6.-8. april.  



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Badminton Danmark vil ikke forhandle med Spillerforeningen: Har ikke tillid til Mads Øland
Badminton Danmarks hovedbestyrelse besluttede på deres møde i går, at direktionen ikke får mandat til at fortsætte forhandlingerne med Mads ...
En intens periode af Badmintonligaen er slut: Sådan står holdene lige nu
De sidste ni dage er der blevet serveret badminton på højeste niveau i Badmintonligaen, og holdene har smashet, servet og svedt sig gennem f...
Store sejre på hjemmebane i syvende runde af Badmintonligaen
Aftenens runde bød på store 5-1-sejre, udelukkende udebanenederlag og nul Golden Set-afgørelser. Team Skælskør-Slagelse beholder desuden pla...
Din klub og forenings medlemstal: Indberet dem nu
Kære klub og forening. Nu er det tid til den årlige medlemsregistrering via Centralt ForeningsRegister (CFR). Det er allerede nu muligt at i...
Bestået! Her er de nye kredsdommere
Badminton Danmark har den 1. - 2.december 2018 afholdt Kredsdommerkursus. Følgende dommere har bestået kurset, og er nu udnævnt til Kreds...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os