Badmintonphoto og Kasper Paulsen
Lodtrækningen til European Games 2019 er klar
Jonas Kildegaard Rasmussen - 04-06-2019 14:34:18

De danske spillere fik i dag deres lodtrækning til European Games 2019 at vide, da Badminton Europe fra i formiddags foretog lodtrækningen til denne måneds store mesterskab i Minsk. Flere af de danske spillere har fået fornuftige grupper, mens de forsvarende vindere i mixeddouble, Niclas Nøhr/Sara Thygesen, er de danskere, der kan forvente de sværeste gruppekampe. 

For anden gang i historien afholdes European Games, og Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Mia Blichfeldt, Line Kjærsfeldt, Maiken Fruergaard, Sara Thygesen og Niclas Nøhr repræsenterer Danmark på badmintonbanen.  

De danske spillere fik i dag deres gruppemodstandere at vide, og de kan nu for alvor begynde forberedelserne til om 17 dage, hvor mesterskabet åbnes. 


De danskere der formentlig kan forvente hårdest modstand i gruppespillet er mixeddouble med Niclas Nøhr og Sara Thygesen.

Nøhr/Thygesen havnede i Gruppe B, hvor Marcus Ellis/Lauren Smith fra England grundet deres seedning allerede var placeret. Danskerne slog dem i finalen ved Spain Masters 2018, men under Sudirman Cup i år leverede englænderne et stærkt resultat ved at slå Sara Thygesen, da hun spillede sammen med Mathias Christiansen i holdkampen.

Apropos Spain Masters, er der også spansk modstand til danskerne i form a Zapico/Usle, mens gruppens sidste modstander er Atrashchenkov/Zharka fra Ukraine.


I herredouble møder Kim Astrup/Anders Skaarup, som er førsteseedet ved European Games, i Gruppe A møder de Bochat/Cwalina fra Polen, Greco/Strobl fra Italien og hollandske Maas/Tabeling. 

Maiken Fruergaard/Sara Thygesen skal op imod Birch/Smith, som de måtte se sig slået til i holdkampen mod England ved Sudirman Cup 12-21, 21-19, 11-21, Bukovczki/Gonda og Fomkinaite/Voitechovskaja fra Litauen. 

Den forsvarende vinder i damesingle, Line Kjærsfeldt, er topseedet til 2019-udgaven af European Games, og danskerne har fået en fornuftig gruppe. Hun møder Ginga fra Rumænien, Polikarpova fra Israel og Poghosyan fra Armenien i Gruppe A.
Mia Blichfeldt er andenseedet til mesterskabet, og hun er placeret i Gruppe B sammen med Tomalova fra Tjekkiet, Repiska fra Slovakiet og Pope fra Letland. Så også en udmærket gruppe til Denmark Challenge-vinderen.

Danmark har også to spillere repræsenteret i herresingle, hvor Axelsen og Antonsen kommer til at stå på ryggen af trøjerne, når Danmark skal på banen.

Førsteseedede Viktor Axelsen møder Lale, Roovers og Krausz i en overkommelig gruppe, mens Anders Antonsen skal op imod velkendte Durkinjak og Must fra henholdsvis Kroatien og Estland, som begge har gjort sig gældende i Badmintonligaen, og til sidst Moreels fra Belgien.

De to øverst placerede i hver gruppe går videre til knock-out-runden. Hvem der mødes her afgøres ved lodtrækning i Minsk, når alle gruppekampe er afgjort.
Til European Games deltager 4000 atleter fra 50 nationer i 15 forskellige sportsgrene. 

European Games afholdes fra 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland, og giver point til verdensranglisten, som kan være med til at styrke danskernes position i OL-kvalifikationen.





LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
European Games 2019 er i gang: Se programmet for dagens danske kampe
Mandag er det blevet de danske badmintonspilleres tur til at komme i kamp ved det europæiske svar på OL, European Games. Her får du overblik...
Cathrine Rosengren inkasserer årets tredje andenplads i Irland
Søndag stod den danske parastjerne Cathrine Rosengren i sin tredje internationale turneringsfinale i år, som dog resulterede i et nederlag. ...
Line Kjærsfeldt dansk fanebærer ved European Games
Forsvarende European Games-guldvinder i damesingle, Line Kjærsfeldt, skal stå i spidsen for den danske delegation ved European Games og bære...
Astma og allergi tvinger Axelsen til European Games-afbud
Kraftige astmagener fra græspollenallergi tvinger badmintonspilleren Viktor Axelsen til i sidste øjeblik at melde afbud til European Games, ...
Bliv Vært/Værtinde til Danmarks største badminton begivenhed
Brænder du for badminton i verdensklasse og har du lyst til at være en del af Danmarks største internationale badmintonevent i 2019. Badmint...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os