Kasper Paulsen
To danskere kan vinde Li-Ning Denmark Challenge
Jonas Kildegaard Rasmussen - 11-05-2019 19:25:39

Mia Blichfeldt og Hans-Kristian Solberg Vittinghus har spillet sig i finalerne ved Li-Ning Denmark Challenge, som de nu går benhårdt efter at vinde. Det står klart efter dagens semifinaler, som vi her kigger nærmere på.

For første gang nogensinde spilles Li-Ning Denmark Challenge, og det giver Mia Blichfeldt og Hans-Kristian Vittinghus mulighed for at blive de første vindere af Super 100-turneringen nogensinde i henholdsvis dame- og herresingle.


Mia Blichfeldt spillede sig videre efter en enorm fight mod Line Christophersen, der ligeledes bidrog til et vaske ægte drama i den ene semifinale. De to unge damesingler havde begge momenter, hvor det kørte for dem, men så sandelig også momenter, hvor det ikke gik nær så godt. Men på intet tidspunkt gav de op, og det gav en meget spændende kamp, der til sidst endte 13-21, 21-7, 22-20 til Solrød Strand-spilleren.

Hør Mia Blichfeldts reaktion ovenpå semifinalesejren her.

Desværre for Danmark bliver det Natsuki Oie, som Blichfeldt skal møde i finalen. Japaneren slog Line Kjærsfeldt i tre sæt med 17-21, 21-7, 21-13. 

Heldigvis er der dansk deltagelse i herresinglefinalen. Hans-Kristian Solberg Vittinghus Subhankar Dey med 17-21, 21-13, 21-10. Han møder tyske Kai Schaefer i finalen, som i kvartfinalen slog Rasmus Gemke og i semifinalen slog han Lucas Claerbout. 


Desværre nåede Niclas Nøhr/Sara Thygesen ikke videre til finalen. De måtte desværre se sig slået efter 66 minutter med 21-16, 15-21, 15-21 til de andenseedede franskmænd Thom Gicquel/Delphine Delrue.  

Overraskende var det, som tidligere nævnt, at Rasmus Gemke måtte se sig slået efter hele 85 minutter, da han tabte sin kvartfinale med 19-21, 21-14, 17-21 til tyske Kai Schaefer, der ligger nummer 94 på verdensranglisten.

Maiken Fruergaard/Sara Thygesen blev også besejret i kvartfinalen, da de tabte 21-14, 17-21, 15-21 til japanske Kawashima/Saito. Det samme var tilfældet for danmarksmestrene i herredouble Mathias Bay-Smidt/Lasse Mølhede, der tabte 12-21, 15-21 til Ben Lane/Sean Vendy.

Der er derfor mulighed for at koncentrere sin jubel og ”hep’ning” på Mia Blichfeldt og Hans-Kristian Solberg Vittinghus i deres jagt på guld på finaledagen ved Li-Ning Denmark Challenge.

Husk at der er fri entré i Farum Arena, så kom og støt de to danskere i deres forsøg på at hive sejren i land. 

Finalerne begynder klokken 10.00. 


 

LÆS OGSÅ

Sportschefen: Overordnet et godkendt dansk Sudirman Cup
Danmark led et skuffende nederlag imod England, kom rygende stærkt igen imod Indonesien og gjorde en god figur imod Kina ved Sudirman Cup 20...
Topseedede Kina sender Danmark ud: - Bredden blev afgørende
På trods af en brav indsats fra de danske spillere taber Danmark 1-3 til Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019. Dermed er Danmark ude af...
BadmintonPeople bliver til BadmintonPlayer
Badminton Danmarks turneringssystem BadmintonPeople ændrer navn og websideadresse. Fra 5. juni samles al konkurrenceaktivitet på www.badmint...
Mægtig mundfuld venter Danmark i kvartfinaleopgør med hjemmebanefavorit
Torsdag klokken 12.00 står Danmark over for Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019 på de topseedede modstanderes hjemmebane. Det er aldri...
Danmark slår Indonesien og er i kvartfinalen: - Jeg er stolt over spillerne
Danmark rejser sig oven på mandagens skuffelse over nederlaget til England og leverer overraskende den nødvendige vare imod Indonesien. Med ...
Ny konstellation i spil i afgørende kamp mod ond Sudirman Cup-ånd
Danmark åbnede Sudirman Cup 2019 uheldigt, da de mandag led nederlag til England 2-3. Dermed skal de danske landsholdsstjerner hive tre sejr...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os