Badminton Danmark
Hvordan ser badmintonklubberne ud i fremtiden?
Jade Wittenkamp - 11-05-2019 11:32:02

Efter en velkomst af Politikens sportsredaktør Søren-Mikael Hansen bød dagens første oplæg ved Badmintonforum på spørgsmålet om foreningernes rolle i fremtiden. Det spørgsmål prøvede Charlotte Back Thomassen og Maja Pilgaard at give svar på. 

Stærkt fremmøde og spidsede ører – sådan åbnede ballet ved Badmintonforum, da først Charlotte Back Thomassen, formand for DGI, og senere Maja Pilgaard, vicedirektør i Idrættens Analyse Institut, trådte på scenen i DGI-huset i Vejle for at fortælle om foreningernes fremtid.


- Hvem er vi? Hvad vil vi med vores forening? Har vi det rigtige medlemstal? Hvordan går det med træner- og lederskare? Hvordan arbejder vi med forældrene i vores forening?, spurgte Charlotte Back Thomassen de fremmødte klubber.

Og hendes opfordringer til besvare spørgsmålene var klare. Kig på de mange unge i samfundet, der ønsker at blive frivillige og brug dem i badmintonklubberne. Og så skal klubberne overveje deres aktiviteter, formål og foreningens rolle i lokalsamfundet.

DGI-formanden pegede også på klubbernes udfordring med at fastholde medlemmer især i overgangen fra barn til voksen. Der foreslog Charlotte Back Thomassen blandt andet, at foreningerne samarbejder, så især børn kan skifte mellem idrætter.


Maja Pilgaard kom herefter med en mere videnskabelig tilgang til badminton og foreningslivet. Med tabeller og forskningsresultater pegede hun på forskellige tendenser for fremtidens foreninger. For eksempel er vi på vej ind i et metamoderne samfund, hvor stikordene er fællesskabende, kreative og relationelle fællesskaber.

Noget af det hun fremhævede overfor klubberne, var det forpligtende fællesskab. Altså et fællesskab, der giver mere end bare badminton, men også eksempelvis fællesspisning og andre aktiviteter udenfor sporten. 

Så var det ellers bare op til de fremmødte klubber at finde ud af, hvordan de vil arbejde og allerede arbejder med fremtidens foreningsliv.


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Sportschefen: Overordnet et godkendt dansk Sudirman Cup
Danmark led et skuffende nederlag imod England, kom rygende stærkt igen imod Indonesien og gjorde en god figur imod Kina ved Sudirman Cup 20...
Topseedede Kina sender Danmark ud: - Bredden blev afgørende
På trods af en brav indsats fra de danske spillere taber Danmark 1-3 til Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019. Dermed er Danmark ude af...
BadmintonPeople bliver til BadmintonPlayer
Badminton Danmarks turneringssystem BadmintonPeople ændrer navn og websideadresse. Fra 5. juni samles al konkurrenceaktivitet på www.badmint...
Mægtig mundfuld venter Danmark i kvartfinaleopgør med hjemmebanefavorit
Torsdag klokken 12.00 står Danmark over for Kina i kvartfinalen ved Sudirman Cup 2019 på de topseedede modstanderes hjemmebane. Det er aldri...
Danmark slår Indonesien og er i kvartfinalen: - Jeg er stolt over spillerne
Danmark rejser sig oven på mandagens skuffelse over nederlaget til England og leverer overraskende den nødvendige vare imod Indonesien. Med ...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os