Lars Møller, Badminton Danmark
TILLYKKE – Kim Astrup/Anders Skaarup er Årets Badmintonspiller 2018
Jonas Kildegaard Rasmussen - 09-02-2019 16:18:32

De danske China Open-, DM 2018- og EM-vindere Kim Astrup/Anders Skaarup er kåret til Årets Badmintonspiller 2018. Det er første gang i karrieren, at de vinder prisen.  

Ovationerne væltede ned over Anders Skaarup og sønnen Bo, da de gik ind i Ceres Arena til lyden af The Scripts Hall of Fame for at modtage prisen som Årets Badmintonspiller 2018. 

Herredoublen med Skaarup/Astrup spillede desværre ikke FZ FORZA/RSL DM 2019 på grund af en skade til Kim Astrup, hvorfor Anders Skaarup modtog prisen alene på vegne af duoen.

Læs også: Skadet Kim Astrup kan ikke forsvare DM-titel

I 2018 oplevede det danske par et år med tre store titler og deres højeste placering på verdensranglisten som nummer fem – den højest placerede danske herredouble lige nu.  

- Vores 2018 var fuldstændig fantastisk, og vi har udviklet os individuelt og som par. Så vi er sindssygt glade og stolte. Vores 2019 og 2020 bliver også interessant. Jeg håber, vi kan blive ved med at bygge på. Det er nogle måneder siden vores China Open-sejr nu, siger Anders Skaarup.
Den jubelscenekendte herredouble var også med til at tilspille Danmark en flot bronzemedalje ved Thomas Cup i Bangkok, Thailand, hvor de blandt andet sørgede for videre avancement med en sejr i kvartfinalen mod Malaysia.

Udover æren og prisen følger der også en check med på 10.000 kr. fra Badminton Danmark.

Læs også: Line Christophersen vinder Årets Komet 2018

Følgende stemmer har dannet grundlag får kåringen af Kim Astrup/Anders Skaarup som Årets Badmintonspiller 2018:
• En afstemning for alle via www.badminton.dk og TV 2 SPORT (flest stemmer – en stemme) 
• En afstemning blandt spillerne i Badminton Danmarks spillergrupper (flest stemmer – en stemme) 
• En afstemning blandt badmintonkyndige udvalgte journalister (flest stemmer – en stemme) 
• En indstilling fra Team Danmark (en stemme) 
• En indstilling fra DIF (en stemme) 
• En indstilling fra cheflandstræneren (en stemme) 
• En indstilling fra TV 2 SPORT (en stemme)

Tidligere vinder af ’Årets Badmintonspiller:’ 2004 Jens Eriksen, 2005 Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl, 2006, Jens Eriksen/Martin Lundgaard, 2007 Tine Rasmussen, 2008 Tine Rasmussen, 2009 Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl, 2010 Mathias Boe/Carsten Mogensen, 2011 Christinna Pedersen/Joachim Fischer, 2012 Mathias Boe/Carsten Mogensen, 2013 Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen, 2014 Jan Ø. Jørgensen, 2015 Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen, 2016 Thomas Cup-holdet, 2017 Viktor Axelsen. 

Astrup/Skaarup har også lagt udmærket fra land i 2019, hvor de blandt andet har nået semifinalen ved Indonesia Masters og kvartfinalen ved Malaysia Masters.



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Overraskelser i den danske finaleopstilling
Christinna Pedersen kan komme til at spille to kampe i eftermiddagens EM for blandede hold finale, og så er Antonsen og Kjærsfeldt sat ind i...
Sikker sejr sender Danmark i finalen ved EM for blandede hold
Kun tre kampe var nødvendige for at sikre Danmark finalepladsen ved EM for blandede hold. Mia Blichfeldt gjorde stillingen til 3-0 over Holl...
Sådan stiller Danmark op i semifinalen ved EM for blandede hold
Kampen om medaljer af fineste karat sættes i dag ind, når Danmark møder Holland i semifinalen ved EM for blandede hold kl. 14.00. Det er and...
Første 5-0-sejr til Danmark på hjemmebane
For første gang ved EM for blandede hold 2019 vandt Danmark 5-0. Det skete i Gruppe 1’s sidste kamp mod Spanien. I morgen venter Holland i s...
Holdopstilling: Tre nye danskere klar til EM for blandede hold
Rasmus Gemke, David Daugaard og Julie Dawall Jakobsen spiller alle deres første kamp ved EM for blandede hold på hjemmebane. Det gør de i af...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os