Badmintonphoto
Mathias Boe rykker teltpælene til udlandet
Lasse Kjær Hansen - 30-11-2018 11:54:39

Mathias Boe har besluttet at flytte tættere på sin indiske kæreste, og derfor stopper han fra årsskiftet på landsholdstræningen i Brøndby. I stedet vil den 38-årige herredoublespiller bo og træne i Dubai og Indien.

Igennem næsten 20 år har Mathias Boe haft sin daglige gang på elitecenteret i Brøndby, men fra årsskiftet er det slut. Boe vil fremover bo og træne i Dubai og Indien, hvor hans indiske kæreste befinder sig. 

Dermed slutter en epoke, men Boe er dog ikke færdig med at spille badminton. Den 38-årige herredoublespiller fortsætter med at spille turneringer på højeste niveau, så danske fans kan fortsat glæde sig til at se Mathias Boe og Carsten Mogensen i aktion på de store scener.

- Vi er selvfølgelig kede af, at Boe stopper på elitecenteret, da vi stadig mener, at han tilfører kvalitet til vores træningsmiljø. I mine øjne er Boe verdens bedste herredoubletaktiker, og hans badmintonviden og -klogskab kommer vi til at savne på træningen. Samtidig har vi fuld forståelse for hans beslutning, som giver god mening ift. hans livssituation, og vi ønsker Boe alt held og lykke med det nye kapitel i hans liv, siger Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom.

Læs også: Danmark bliver vært for badmintonsportens største events.

Boe/Mogensen vil ikke længere indgå i Badminton Danmarks eliteprogram, og der vil ikke længere være en satsning omkring konstellationen, men Badminton Danmark har aftalt med Boe, at vi fortsat kan have et træningssamarbejde i de perioder, hvor han er i Danmark, og hvor det passer ind i herredoubletræningen. Carsten Mogensen fortsætter foreløbigt på landsholdstræningen frem til All England i marts 2019.

Klik her for at sikre dig billetter til Aarhus største badmintonfest, FZ FORZA/RSL DM 2019.

Fakta
Mathias Boe/Carsten Mogensen er ubetinget den mest succesfulde danske HD i nyere tid.
Af deres mange meritter kan nævnes: OL sølv 2012. VM sølv 2013 og bronze 2014. Europamestre i 2012, 2015 og 2017. Vinder af All-England i 2011 og 2015. Vinder af super series finalerne tre gange (2010, 2011 og 2012).
Siden indførelse af Super Series turneringsformatet har Boe/Nuller været i 48 finaler og vundet 28 superseries/World Tours turneringer!
Mathias Boe/Carsten Mogensen fik søndag den 21. oktober 2018 Badminton Danmarks fortjensttegn for sin store indsats og flotte resultater for dansk badminton.



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
TSS vinder RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019!
For første gang siden 2014 løftede Team Skælskør-Slagelse her til aften trofæet som danske mestre for hold, da de slog grundspilsvinderne Gr...
Mandag brager RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 løs: Se finaleopstillingerne her
Opdateret mandag den 22. april kl.15.09, da Team Skælskør-Slagelse har meddelt, at Line Kjærsfeldt udgår fra kampen i aften og erstattes med...
Badmintonekspert: Skadefri hold og seks lige kampe er ligafinaledrømmen
Efter en sæson i Badmintonligaen præget af mange skader og internationale turneringer håber TV 2 Sports badmintonekspert, Jim Laugesen, på e...
Trænere forventer tæt RSL/FZ FORZA Ligafinale
På papiret ser RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 ud til at blive et drama uden lige. Sådan lyder vurderingen forud finalen fra både TSS-træner S...
Årets første Badmintonligamedaljer uddeles i aften
Bronzemedaljerne er de første medaljer i årets Badmintonliga, der skal finde sine retmæssige ejermænd. Bliver det Vendsyssel eller Solrød St...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os