Badminton Europe/Mark Phelan
Dansker sikrer to medaljer ved Para EM 2018
Jade Wittenkamp - 02-11-2018 10:24:32

Opgaven lød i dag på seks kampe i alt for danskerne ved Para EM i Rodez, Frankrig. Med to sejre fra Cathrine Rosengrens side er Danmark nu sikret to medaljer ved Para EM 2018 – det handler blot om hvilken karat, det skal være.

En lang dag var i vente for den forsvarende mester i damesingle ved Para EM Cathrine Rosengren, der skulle spille tre kampe i dag – en kamp i hver kategori.

De to første var ingen sag for den topseedede danske damesingle. I netop damesingle gik Rosengren fra banen som sejrsherre efter blot 13 minutter med cifrene 21-8, 21-4 over ukrainske Ivanna Redka. 


Også i damedouble viste hun karakter sammen med sin franske makker Caroline Bergeron, da de slog tyrkiske Zehra Baglar og polske Katarzyna Ziebik med 21-16, 21-7.

- Cathrine er turneringens bedste damespiller. Det viser hun ved at gå ind og tage ansvar i damedoublen, og derefter også vinder sin single så overlegent, fortæller Team Manager Nicolaj Knudsen.

Rosensgrens mixeddouble så dog ud til at blive en noget sværere kamp. Her mødte hun og hendes skotske makker Colin Leslie nemlig det topseedede par. Kampen endte også med et nederlag på 14-21, 15-21. 
 
- Modstanderne spiller godt, og de er rigtig dygtige. Cathrine og hendes makker gør, hvad de kan, men de andre er topseedede og favoritter til at vinde det hele, siger Nicolaj Knudsen.


Det gik desværre heller ikke helt godt for Simone Emilie Meyer Larsen, der måtte se sig slået i damedouble af et godt polsk par med 12-21, 13-21. Larsen og hendes russiske makker Irina Borisova er dog stadig meget tæt på metal.

I damesingle kæmpede Larsen en brav kamp og spillede en 40 minutter lang tresætter, der desværre ikke faldt til hendes fordel. 19-21, 17-21, 10-21 endte kampen, som ifølge Larsen selv var en god kamp.

- Da jeg fik mit spil under kontrol og fandt ud, hvordan jeg skulle spille hende, synes jeg det gik rigtig godt. Jeg ville ønske, jeg lige kunne have fået de sidste point i første sæt også. I tredje sæt er hun bare lidt bedre end mig, og får taget på mig, så jeg får brugt alle mine kræfter, fortæller Simone Emilie Meyer Larsen.


Endnu en dansker i form af Julie Thrane var også i kamp i dag. En enkelt damesingle bød dagen på for Julie Thrane, men en hård en af slagsen. Hun mødte andenseedede Zehra Baglar fra Tyrkiet, og pressede tyrkeren ud i tre sæt, men tabte med cifrene 18-21, 23-21, 9-21. 

Thrane skulle vinde i to sæt i dag, hvis hun skulle gøre sig forhåbninger om at gå videre til semifinalen. Men selv da det ikke lykkedes efter at have tabt første sæt, gav hun ikke op:

- Selvom Julie ved, at hun skal vinde i to sæt, går hun ind og kæmper efter første sæt og viser, at hun gerne vil vinde den her kamp alligevel og tager så andet sæt. Desværre vrikker hun rundt to gange i tredje sæt og kan derfor ikke spille sig til sejren, fortalte Nicolaj Knudsen.


I morgen står den på damedouble og semifinale i damesingle for Cathrine Rosengren, en damedouble for Simone Emilie Meyer Larsen, mens Para EM er slut for Julie Thrane for denne gang. 

- Simone skal møde de suverænt bedste i damedoublen, så der er små chancer for at vinde den kamp, mens Cathrine bør vinde begge sine kampe, vurderer Nicolaj Knudsen.


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Malaysia Masters: Kinesisk overmand bremser Axelsens finalehåb
Viktor Axelsen mødte hård kinesisk modstand i form af Chen Long i semifinalen i hans første turnering i 2019 og siden oktober. Danskeren måt...
Indstil din kandidat til Badminton Danmarks Talentpris 2019
Sidste år blev Badminton Danmarks Talentpris uddelt for blot tredje gang. Nu er det igen blevet tid til at indstille de kandidater, som I sy...
Cathrine Rosengren nomineret til Årets para-atlet 2018
Parasport Danmark har nomineret Cathrine Rosengren til Årets para-atlet 2018. Onsdag den 23. januar 2019 kl. 14.00 i DGI Huset i Vejle afgør...
STEM: Hvem skal være Årets Badmintonspiller 2018?
Badminton Danmark og TV 2 SPORT kårer Årets Badmintonspiller 2018 ved FZ FORZA/RSL DM 2019. 2018 bød på en masse flotte danske badmintonpræs...
Akkreditering
Nu er det muligt at sikre sig sin akkreditering til danmarksmesterskaberne i badminton og Badminton Danmark vil gerne invitere dig med til a...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os