Badminton Danmark
Frivillige styrker deres kompetencer i Odense
- 05-10-2018 10:05:18

Hvert år i uge 42 får Badminton Danmark hjælp af hundredvis af frivillige hænder under DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. Glædeligvis beretter de frivillige om, at de i den grad også får noget tilbage. – Jeg tog et læringsmæssigt spring på flere måneder frem i min uddannelse, lyder det blandet andet fra en af sidste års frivillige. 

For Badminton Danmark er det altid en fornøjelse, når vi ydmygt takker ja den hjælp, som frivillige badmintonildsjæle fra hele landet såvel som resten af verden hvert år tilbyder i uge 42.  
 
DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR ville efter alt at dømme ikke være til, havde det ikke været for de mange frivillige kræfter, som bliver lagt i den ugelange event i Odense.

Heldigvis er det ikke kun DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, der bliver styrket af de hundredvis af hænder, som bidrager med at gøre eventen til det, den er.

Klik her for at se billetpriser og for at købe billet til DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR.

For foruden at komme helt tæt på badmintonstjernerne og opleve sporten i særklasse, får man nemlig et enormt professionelt og socialt udbytte af at tage del i Danmarks største badmintonevent som frivillig.

Det fortæller blandt andre kinesiske Yanni Cai, som agerede frivillig tolk ved DANISA DENMARK OPEN 2017 presented by VICTOR. 

-  Som tolk til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR får du en dyb og informativ viden om, hvad det vil sige at være badmintonspiller, ligesom du får mulighed for at få professionelt råd og vejledning. Derfor er det en rigtig god mulighed for, at du kan lære mere om, hvad det vil sige at være badmintonspiller, såvel som at du bliver klogere på de professionelle, siger Yanni Cai, der studerer Sports Management.

Læs også: Hvordan vil du udtale spillernes navne til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR?

Også journaliststuderende Jade Wittenkamp beretter om et markant læringsmæssigt udbytte af at have deltaget som frivillig ved sidste års event.

- Jeg havde kun gået på mit studie en måned, da jeg sprang ud som frivillig i pressetjenesten under sidste års turnering, og jeg tror godt, at jeg kan sige, at jeg tog et læringsmæssigt spring på flere måneder frem i min uddannelse, siger Jade Wittenkamp.

Læs også: Vinderne af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR skriver sig ind i fornemt selskab.

Den spirende journalist vægter særligt den store grad af tillid og tiltro, hun blev givet i forbindelse med det arbejde, hun præsterede under DANISA DENMARK OPEN 2017 presented by VICTOR.

- Jeg spiller selv badminton og at kunne få lov at stå sådan et sted, have en rolle og få givet det ansvar, jeg gjorde, var bare mega fedt og ikke mindst hamrende sjovt. Jeg prøvede både kræfter med tv-produktion, interview, SoMe og meget andet, som alt sammen har relevans for mit studie, siger Jade Wittenkamp og påpeger.  

- Det gav helt afgjort både kompetencer og selvtillid, når det kommer til det fag, jeg skal ud i, når jeg er færdig på studiet.  

Se mulighederne for at blive frivillig lige her.




 

LÆS OGSÅ

Mia Blichfeldt besejrer sensationelt Carolina Marin
Der ventede i første runde af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR Mia Blichfeldt hård modstand i form af den tredobbelte verdensmester C...
Momota sejrede i asiatisk brag
Førstedagen af DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR bød på en storslået afslutning, da Anthony Ginting mødte verdensranglistens numm...
Har du brug for support i denne uge?
Selvom DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR kører, så er vi stadig klar med support til dig.  Vi tjekker løbende mailen; bp.badmin...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os