Badmintonphoto
Storspillende Axelsen i første Indonesia Open-finale
Lasse Kjær Hansen - 07-07-2018 15:30:22

Med en tresætssejr over All England-vinderen Shi Yuqi sikrede Viktor Axelsen sig lørdag sin første finale ved Indonesia Open. – En fremragende indsats i en svær kamp, siger landstræner Kenneth Jonassen.

Den danske verdensetter Viktor Axelsen er i finalen ved Super 1000-turneringen Indonesia Open. 

Det står klart, efter det lørdag lykkedes danskeren at besejre kinesiske Shi Yuqi, som tidligere på året vandt All England. 

- Viktor leverede en rigtig, rigtig god indsats i semifinalen i dag, siger landstræner Kenneth Jonassen i kølvandet af Axelsens tresætstriumf, som ifølge landstræneren lige vel kunne være blevet afgjort i to sæt. 

- Viktor kunne godt have vundet første sæt. Men som man kan se på kampens såvel som de enkelte duellers længde, så var det hele meget intenst. Tilmed blæser det meget i hallen, og derfor blev det svært for begge parter at spille det lækre badminton hele tiden, siger Kenneth Jonassen. 

Læs også: UDSOLGT: Flere VIP-tilbud er udsolgt til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

Selvom Axelsen da også kom stærkt fra start og først til 11 i første sæt, blev det i sidste ende kineseren, som løb med sættet 18-21 efter et par flade trykslag ind på kroppen af den 24-årige dansker. 

- Selvom spillet ikke var prangende, spiller både Viktor og Shi Yuqi nogle gode dueller. Yuqi kommer med nogle fine angreb og god variation i sit spil, og derfor er det rigtig positivt, at Viktor trods alt er i stand til at komme så stærkt tilbage, siger Kenneth Jonassen. 

- Fra ophold i andet sæt og frem træder han (Axelsen, red.) virkelig i karakter og træffer de helt rigtige beslutninger, i takt med at han spiller sig bedre og bedre, siger landstræneren.

Andet sæt tog Viktor således med cifrene 21-14, hvorefter han ikke så sig tilbage. 

Dermed kunne Axelsen åbne det afgørende sæt med at baghåndssmash ind på kroppen af sin kinesiske modstander, som følgende blev presset udi fejlpræget spil. 

Læs også: Badminton Danmark ændrer holdturneringsstruktur fra 2019

Tredje sæt ender 21-11 i dansk favør og sender Viktor Axelsen i finalen ved Indonesia Open for første gang i karrieren. 

Her skal han søndag stå over for enten malaysiske Lee Chong Wei eller japanske Kento Momota, som duellerer i den anden semifinale.

- Uanset, hvem Viktor skal op imod, så bliver det en svær kamp mod én af de fire-fem bedste i verden. Hver af de to spillere er en helt anden type end Shi Yuqi, som spiller på en ganske anderledes måde. Ikke desto mindre så tager Viktor noget selvtillid med sig fra i dag, hvor det lykkedes ham at komme stærkt igen, siger Kenneth Jonassen og tilføjer.

- Nu vil vi nyde dagens sejr, og så går nørderiet i gang, når vi ved, hvem Viktor skal møde i morgen. 

Viktor Axelsens såvel som de øvrige finaler ved Indonesia Open kan ses på TV 2 Sport søndag fra klokken ni.



 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
TSS vinder RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019!
For første gang siden 2014 løftede Team Skælskør-Slagelse her til aften trofæet som danske mestre for hold, da de slog grundspilsvinderne Gr...
Mandag brager RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 løs: Se finaleopstillingerne her
Opdateret mandag den 22. april kl.15.09, da Team Skælskør-Slagelse har meddelt, at Line Kjærsfeldt udgår fra kampen i aften og erstattes med...
Badmintonekspert: Skadefri hold og seks lige kampe er ligafinaledrømmen
Efter en sæson i Badmintonligaen præget af mange skader og internationale turneringer håber TV 2 Sports badmintonekspert, Jim Laugesen, på e...
Trænere forventer tæt RSL/FZ FORZA Ligafinale
På papiret ser RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 ud til at blive et drama uden lige. Sådan lyder vurderingen forud finalen fra både TSS-træner S...
Årets første Badmintonligamedaljer uddeles i aften
Bronzemedaljerne er de første medaljer i årets Badmintonliga, der skal finde sine retmæssige ejermænd. Bliver det Vendsyssel eller Solrød St...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os