Badminton Danmark
Stor BWF-hæder til Peter Ganes
- 06-03-2018 12:51:18

BWF's Council har efter indstilling fra Badminton Danmark tildelt Peter Ganes BWF’s ærestegn, Meritorious Service Award, for Peters enestående indsats som dommer på højeste niveau og som bedømmer og mentor for danske og europæiske dommere i en lang årrække. 

Peter Ganes blev af mange anset for verdens bedste dommer og en rollemodel, da han til alles overraskelse i 2006 besluttede sig for at stoppe, selv om han havde en halv snes år tilbage til 'pensionsalderen'. 

På det tidspunkt havde han allerede olympiske finaler i Sydney 2000 og Athen 2004 bag sig og mere end ti år som BWF-dommer på højeste niveau. Men han havde jo prøvet det hele, og der var vel ikke flere 'verdener at erobre', så Peter valgte at fokusere på uddannelse af kollegerne, og det er dansk badminton ham meget taknemlig for.

- Jeg er meget, meget stolt og beæret. Jeg er også helt overrasket. Jeg anede ikke, at jeg ville få den, før Torsten Berg kontaktede mig. Jeg har nydt hvert eneste sekund, jeg har været med, så det gør det bare endnu mere glædeligt at modtage den. Den er jeg virkelig glad for, siger Peter Ganes.

Også europæiske dommere nyder godt af Peters viden og evne til at lære fra sig. Fra Badminton Europe begyndte at uddanne dommerne har Peter Ganes været bedømmer, ligesom han i nogle år også tjente BWF som bedømmer.

Sammen med særligt forgængeren og læremesteren Preben Nøies har Peter Ganes fra 2011 som formand for danske bedømmere spillet en afgørende rolle i uddannelsen af de bedste danske og europæiske dommere. Med spillets rivende udvikling i de senere år og stigende interesse fra TV verden over, er behovet for gode dommere stort, der kan arbejde professionelt, selv om de er amatører. 

Her hævder de danske dommere - i traditionen fra Paul Frimodt og Villy Larsen over Preben og Peter - sig blandt de bedste. Takket være Peters arbejde om bedømmer og mentor vil der være danske dommere på stigen i verdens største og mest prestigefyldte turneringer og mesterskaber i mange år fremover.

Fra Badminton Danmark skal der lyde et stort tillykke til Peter Ganes.


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2019 presented by Victor
Billetsalget starter 6. marts 2019.
Badminton Danmark vil ikke forhandle med Spillerforeningen: Har ikke tillid til Mads Øland
Badminton Danmarks hovedbestyrelse besluttede på deres møde i går, at direktionen ikke får mandat til at fortsætte forhandlingerne med Mads ...
En intens periode af Badmintonligaen er slut: Sådan står holdene lige nu
De sidste ni dage er der blevet serveret badminton på højeste niveau i Badmintonligaen, og holdene har smashet, servet og svedt sig gennem f...
Store sejre på hjemmebane i syvende runde af Badmintonligaen
Aftenens runde bød på store 5-1-sejre, udelukkende udebanenederlag og nul Golden Set-afgørelser. Team Skælskør-Slagelse beholder desuden pla...
Din klub og forenings medlemstal: Indberet dem nu
Kære klub og forening. Nu er det tid til den årlige medlemsregistrering via Centralt ForeningsRegister (CFR). Det er allerede nu muligt at i...
Bestået! Her er de nye kredsdommere
Badminton Danmark har den 1. - 2.december 2018 afholdt Kredsdommerkursus. Følgende dommere har bestået kurset, og er nu udnævnt til Kreds...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os