Nye tanker om Danish Junior Cup
Danish Junior Cup flytter dato sammen med de individuelle turneringer fra 2019. Det betyder at Danish Junior Cup fra 2019 skal afvikles lørdag og søndag i uge 9 og mandag og tirsdag i uge 10.
 
I en lang årrække har Danish Junior Cup haft patent på den første weekend i efterårsferien, men set i lyset af den evigt pressede sæsonkalender, skifter Danish Junior Cup nu dato til foråret: 2.-3. marts og 4.-5. marts.

Danish Junior Cup vil fremover ligge placeret i uge 9. Det vil sige, at der vil være individuelle turneringer i weekenden i uge 9, og så mandag og tirsdag i uge 10 følger Danish Junior Cup holdturneringen for de alle bedste ungdomsspillere. 

- Det har været den samme weekend i 34 år, så det bliver lidt mærkeligt, men jeg kan godt se, at det kan blive presset i den nye sæsonplan. Danish Junior Cup har været med til at udvikle Europas ungdom, og vi kan se fremskridt indenfor både teknik og taktik, når de kommer igen år efter år. Alene det at de europæiske spillere kommer til Danmark og møder vores spillere, som er de bedste i Europa, giver dem en stor oplevelse, og der er et godt fællesskab mellem alle nationerne, og det er vigtigt for os, at det bliver ved med det, siger formand for Danish Junior Cup, Birgit Eriksen.

Det har været et stort ønske for Badminton Danmarks Eliteafdeling, at aktiviteterne fordeles bedre over sæsonen. Spillerne bliver for presset, når de skal spille f.eks. lør/søn/man/tirs/fre/lør i efterårsferien. Det er for voldsomt. 

- Det har været historisk betinget, at Danish Junior Cup har ligget i efterårsferien. Kravene til træning er steget siden, Danish Junior Cup startede, og det betyder, at man er blevet mere opmærksom på den langsigtede træning, og det har været svært at få med sådan et presset kamp- og turneringsprogram. Det har givet mange skader i perioden omkring efterårsferien, og vi håber på, at vi ved at rykke Danish Junior Cup kan fordele belastningen mere ud over sæsonen, og at vi samtidig kan beholde turneringen, som har betydet rigtig meget for dansk badminton, siger Talentudviklingschef i Badminton Danmark, Bo Ømosegaard. 

Da placeringen af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR er en del af hele verdens sæsonkalender, er vi derfor nødt til at se på de andre aktiviteter i efterårsferien, så vi undgår så massiv aktivitet hen over samme uge.
 
Det er i øvrigt specielt et ønske fra Eliteafdelingen i forhold til U17-årgangen, at denne årgangs aktiviteter planlægges bedre. 

Derfor vil U17-årgangen forsvinde fra Danish Junior Cup. Den internationale U17-turnering i Hvidovre flyttes derved til samme termin, som den internationale U19-turnering i Gentofte. Det giver god mening i forhold til fællesrejser for disse tætte årgange for hele Europa. De to turneringer placeres allerede fra den kommende sæson i uge 34.
 
Alle faciliteter er booket, og alle involverede klubber, samt Danish Junior Cup-udvalget er klar til at løfte den nye opgave. U13 og U15 individuelle turneringer følger Danish Junior Cup, som de plejer, i henholdsvis Greve og Solrød. Danish Junior Cup afholdes derved første gang i nye klæder i uge 9/10 i 2019.
 
Efter førstkommende Danish Junior Cup planlægningsmøde glæder vi os til at melde flere nye tiltag ud, og vi håber, at den nye model måske også kan tiltrække endnu flere fællesrejser fra udlandet. Måske kan vi være attraktive for flere lande, da der ikke er så mange U13 og U15 aktiviteter af denne kvalitet i Europa.


 

LÆS OGSÅ

Danisa Denmark Open 2018 presented by Victor
Billetsalget er nu åbnet. Billetter kan købes på ticketmaster.dk.
En badmintonfestival for stjernerne – og for alle andre
Badminton er for alle, og det princip gælder i den grad også til DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR, hvor både handicappede, junio...
Vinderne af DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR skriver sig ind i fornemt selskab
Til DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR er det ikke alene præmiesummen på i omegnen af fem millioner kroner, der er på spil – det e...
Henteordning sikrer Skovshoved 50 nye medlemmer
Hver dag henter repræsentanter fra Skovshoved børn fra skoler i området, og kører dem direkte i hallen, så forældrene ikke skal tænke på at ...
Hvordan vil du udtale spillernes navne til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR?
Blandt de over 100 spillernavne fra hele verden som deltager ved DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR er der et par stykker, som kan...
Dansk guld i Tallinn: Line Christophersen vinder UEM
Line Christophersen sikrede sig en medalje i den fineste karat, da hun i en ren dansk finale ved UEM besejrede Amalie Schulz. I damedouble m...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os