Badminton Danmark
Stjernestøv i Aarhus: Kvartfinaledag ved FZ FORZA/RSL DM 2018
Jade Madsen Wittenkamp - 08-02-2018 11:13:04

Dag et og de indledende runder ved FZ FORZA/RSL DM 2018 er overstået, og torsdagen byder på nye spændende kampe. Der bliver drysset stjernestøv i Ceres Arena, når alle de seedede spillere skal i aktion i kvartfinalerne.


De første spillere, der får lov at gå på banerne torsdag er i mixeddouble. Her er kampen om titlen blevet mere åben, da det topseedede par, Mathias Christiansen/Christinna Pedersen, har været nødt til at trække sig grundet en skade. Mathias Christiansen er forsvarende mester med Sara Thygesen, der skal i kamp med Niclas Nøhr torsdag eftermiddag.


Køb din billet til spændingen ved DM her


I damesingle skal den forsvarende mester, Mette Poulsen, spille sin første kamp ved årets DM. Det bliver spændende at se, om hun kan forsvare sin titel eller om nogle af de andre damesingler som Line Kjærsfeldt, Mia Blichfeldt eller Natalia Koch Rohde kan overtage titlen. Alle fire spillere skal i aktion til eftermiddag. 


Flere favoritter spiller torsdag aften kvartfinale i herresingle heriblandt Anders Antonsen. Antonsen er den forsvarende mester og hjemmebanefavorit ved turneringen i Aarhus. Men der er flere bejlere til titlen. Hans-Kristian Solberg Vittinghus jagter sin første DM-titel, og også en anden Aarhus-darling i form af Rasmus Gemke spiller for at blive danmarksmester. 


Du kan livestreame alle torsdagen kampe fra FZ FORZA/RSL DM på Zibrasport


De forsvarende mestre i damedouble, Sara Thygesen/Maiken Fruergaard Sørensen, betræder også banerne for første gang torsdag. Feltet er åbent, da favoritterne Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen har måttet melde afbud grundet skade. 


Som det sidste torsdag får vi i herredouble glæde af de topseedede stjerner Mathias Boe/Carsten Mogensen, som skal i gang i Ceres Arena. Foruden de to stjerner er der tæt kamp om titlen, som også jagtes af blandt andre Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen og Anders Skaarup Rasmussen/Kim Astrup Sørensen. 


Dagens program starter kl.17.00, vi glæder os til at se jer i hallen.


Se programmet for dagens kampe her



 

LÆS OGSÅ

UVM: Historisk sølvmedalje til Line Christophersen efter finalenederlag
Efter en uge med stærkt spil og jernnerver ved UVM i Canada satte en dygtig malaysier søndag aften en stopper for Line Christophersen. Dansk...
Sensationelle Line Christophersen er i UVM-finalen!
Line Christophersen leverede en fantastisk præstation, da hun spillede sig i UVM-finalen i Canada med en sejr på 21-18, 23-21. Udover en pla...
Fantastisk UVM-præstation: Line Christophersen kæmper sig i semifinalen
Line Christophersen garanterer sig selv og Danmark en UVM-medalje oven på en tæt tosætssejr i kvartfinalen. - En fantastisk præstation, sige...
Stærke danske damer spiller sig dramatisk i to UVM-kvartfinaler
Line Christophersen og Amalie Magelund/Freja Ravn skabte drama ved UVM i deres kampe for en plads i kvartfinalen. For de tre damer endte det...
Video: Opbygning af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR-hallen
For præcis en måned siden stod vi klar i Odense Idrætshal til de første kampe ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR! Men hvordan forva...
UVM: - Er I vanvittige en vild dag
Tredjedagen ved UVM i Canada blev en vild en af slagsen ifølge U19-landstræner Jesper Hovgaard. – Vi kan med rette føle os skuffede, glade o...

HOVEDSPONSOR:

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os