Hop, spring og landing

Hop udføres i badminton primært på bagbanen i form saksning og blokeringshop, samt som en del af det retningsbestemte afsæt. Hop, spring og landing er i langt de fleste tilfælde forbundet med forudgående og efterfølgende løbemønstre mod slagstedet og spillecentrum, hvilket skal sikre spilleren bedst mulige forudsætninger for afsættet og landingen.

Et hop er, når der sættes af med et eller to ben og landes på begge fødder. Der skelnes mellem længdehop og højdehop. Desuden anvendes begrebet fjedrehop, som er et lille afsæt, hvor der sker en lille bøjning og forspænding i ankel-, knæ- og hofteled, som fx ses i retningsbestemt afsæt. Spring er en kombination af et langt skridt og et hop.

Hop, spring og landing kan udføres i mange forskellige sammenhæng og er delt op i følgende aktivitetsområder:
Træneren skal være opmærksom på teknikkerne ved afsættene og landingerne med nær-maksimale eller maksimale afsæt, da belastning af knæene er stor. Trænerens fokus bør desuden være på stabiliteten omkring rygsøjlen for at undgå, at overkroppen falder sammen. Den korrekte teknik er vigtig for at undgå både akutte- og overbelastningsskader.

De tekniske fokuspunkter for længdehop:
  • Bøjning i ankel-, knæ- og hofteledet, inden der udføres et kraftigt afsæt fremad.
  • Sving armene tilbage og derefter hurtigt frem/op.
  • Sæt af med forfoden – forfoden er det sidste, der slipper jorden.
De tekniske fokuspunkter for højdehop:
  • Bøjning i ankel-, knæ- hofteledet, inden der udføres et kraftigt afsæt opad.
  • Sving armene tilbage og derefter hurtigt frem/op.
  • Stræk kroppen helt ud og se opad.
De tekniske fokuspunkter for et spring:
  • Tag et skridt frem og sæt af med samme ben (løbespring).
  • Træk med den modsatte arm af afsætsbenet – giver mere kraftfuldt afsæt og bedre balance.
  • Før knæet kraftigt frem/op i springet.
De tekniske fokuspunkter for en landing:
  • Land bredt med spredte ben, placér fødderne med en afstand på 1-2 skulderbredder.
  • Land med forfoden først i højdehop og spring, knæene bøjes for at absorbere stødet.
  • Land med hælen først i længdehop, knæene bøjes for at absorbere stødet.
  • Hold hovedet oppe – se fremad.
  • Der spændes op i de dybe muskler omkring rygsøjlen – undgå, at overkroppen falder sammen.
  • Fokusér på knæenes bevægelsesretning:
  • Knæene må ikke komme længere indad end fodens inderside.
  • Knæene må ikke komme længere frem end tæerne.
Tilbage til kategorioversigten - klik her.

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os

// JavaScript Document