Gang- og løbemønstre

Nogle løbefærdigheder er essentielle for badmintonspillet, da de anvendes under transport til og fra slagstedet og spillecentrum. Badmintonspillet er uforudsigelig i sin natur, så evnen til at tilpasse løbemønstret til en given situation er vigtig. Denne evne udvikles bl.a. gennem fysisk-motorisk basistræning, tekniktræning og anden idræt.

Træneren skal være særligt opmærksom på hastigheden, hvormed løbemønstrene udføres. Bliver tempoet for højt i forhold til den tekniske formåen, kompenseres der oftest med uhensigtsmæssige og ineffektive bevægelser fx mange små skridt fremfor få kraftfulde eller stor forskydning af tyngdepunktet op og ned.

At udføre mange forskellige gang- og løbemønstre understøtter både den almindelige løbefærdighed, men også den motoriske udvikling af kropsfornemmelse og kropskoordination, hvilket kan trænes ved hjælp af følgende aktivitetsområder:
Almindelig forlænsløb er en fundamental bevægelse for at kunne få glæde af mange forskellige idrætsgrene. Der skal generelt være fokus på at kunne holde rytmen, gentage og tilpasse bevægelsen samt orientere sig i rummet samtidig.

De tekniske fokuspunkter for en god løbeteknik:
  • Hold hovedet oppe - se fremad.
  • Løft knæene højt for at få stor skridtlængde.
  • Land på hælen med foden foran kroppen, rul over foden i trækfasen og sæt af med fodens forreste del.
  • Træk hælen op.
  • Brug armene aktivt – det giver en mere kraftfuld trækfase.
Tilbage til kategorioversigten - klik her.

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76
Privatlivspolitik

Kontakt os

Skriv til os, hvis du spørgsmål til:
Turneringer og events
Badmintonpeople og holdturnering
Ranglister og point
Badminton Danmark

Følg os

// JavaScript Document