Hvornår, hvordan, hvad

Man skal være fyldt 35 (i nogle tilfælde 40, fremgår af turneringens invitation) år, for at kunne deltage i turneringer for veteraner.

Har man fødselsdag den 30/6-2016, så kan man deltage i turneringer fra den 1/1-2017.
Samme princip er så gældende på den fem-års stige, der er i veteran badminton.
Så man kan starte, når man er fyldt 35 år, fem år senere kan man så spille i +40 (hvis man følger mønstret), fem år senere kan det så blive +45.
Selvom man er +40, må man godt spille med i +35 - MEN - er man +35, må man ikke spille i +40 og den vej op.

Omkring holdturneringen, kan man få en kort gennemgang ved at læse nedenstående med småt, eller gå ind på den lokale kreds hjemmeside og læse om det.
Når man er på kredsens hjemmeside klikker man på "Organisationen", dernæst "Love & regler" og tilsidst "Holdturneringsreglement".

Ønsker man at se hvilke klubber, der er veteranaktive i ens område, så søg på badmintonpeople i "+40", i stedet for "senior".
Får man brug for et klubskifte, så kan man læse nærmere om det på Badminton Danmarks hjemmeside
På hjemmesiden klikker man på "Organisationen", "Love & regler", "Holdturneringsregler", for til sidste at klikke på "Reglement for spilletilladelse og klubskifte"

VETU kan kun opfordre klubberne vest for Storebælt til at få luret Østdanmarks glæde ved veteranholdturneringen af og få stablet en veteranturnering på benene, så flere kan få glæde af at holde sig i gang, med noget god fjer.

Det med småt:
I holdturneringerne, der spilles i de lokale kredse (Sjælland og København - andre kredse er ikke oppe at køre på den front endnu) starter holdturnering først når man må spille +40.
Her er reglerne dog lidt anderledes, der må man spille med, hvis man fylder 40 inden 1. maj i det år, hvor turneringen slutter.
Så har man fødselsdag den 30/4-2017, må man spille med i turneringen for sæsonen 1/5-2016 til 30/4-2017.
Set Uppet er ikke identisk i de to kredse, men det skal man nok få lært, når man starter op - man kommer jo på hold med spillere, der er vant til disse Set Up's.
Er man i en klub, der ikke har veteranhold og der ikke er nok spillere i klubben til at det kan startes op, så har man mulighed for at spille Senior i den klub man er i og samtidig spille veteran i en af de klubber der fungerer på dette område.
Man laver et klubskifte, der kun gælder for ens veteran engagement.
Er man spilleklar som +50, må man også spille både +40 og +50 i samme holdrunde samtidig med at man spiller senior i den klub man har valgt dertil.

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby
Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315
70 60 50 76

Følg os