Der var ikke mange, der havde set den komme. Dagens klart største overraskelse. Jonas Rasmussen og Lars Paaske smed nemlig verdens nr. 1, Koo/Tan, fra Malaysia ud af All England i første runde. Og det var endda i overlegen stil. Med 21/13 og 21/11 cruisede det useedede danske par videre til anden runde.
 Lars Paaske og Jonas Rasmussen leverede en fantastisk præstation, da de sendte verdens nummer 1, Koo og Tan fra Malaysia, ud af All England i 1.runde. Foto: BadmintonPhoto
|
|
Jonas Rasmussen har selv en grund til, at kampen gik, som den gjorde i dag. Det er nemlig træningsforløbet, der giver udslag: - Vi har arbejdet i træningslokalerne med vores spil og det viste sig at være sliddet værd i dag. Det er altid noget specielt at slå nr.1 i verden og især med de cifre, siger han. Senere i dag forbereder han og makker Lars Paaske sig på morgendagens 2. runde, hvor et ungt, koreansk par venter. Men selvom modstanderen på papiret er af en anden kvalitet, vil danskerne stadig være fuldt koncentrerede: - Vi tager en kamp ad gangen og fokuserer 100 procent på kampen i morgen mod et fremadstormende koreansk par. De spiller rigtig godt, og vi skal være lige så klar, som vi var i dag, siger han og tilføjer, at parret selvfølgelig altid går efter at vinde de turneringer, som de stiller op i. Også Peter Gade er videre til 2. runde. Senere onsdag kan du læse om alle danskernes kampe ved 1. runden i All England. |