I herresingle stillede Danmark op med tre spillere, Peter Mikkelsen, Hans Kristian Vittinghus og Christian Lind Thomsen. Peter Mikkelsen og Hans Kristian Vittinghus tabte begge deres første kamp. Hans Kristian Vittinghus var ude i et drama af en kamp, som han ender med at tabe 26-24 i tredje sæt. Han overlevede ellers tre matchbolde fra sin sydkoreanske modstander men får ikke selv det afgørende point på de to matchbolde, han har. Den eneste herresingle, der er videre til hovedrunden, er Christian Lind Thomsen. Han vandt sine to kvalifikationskampe. Den første kamp vandt han over Dmytro Zavadsky, der var Ukraines første herresingle under den netop overståede EM i Polen. I sin anden kamp vandt han over Wei Feng Chong fra Malaysia. Malajen var deltager ved Copenhagen Masters, så der er tale om en flot skalp til Skovshovedspilleren. I første runde får Christian Lind Thomsen virkelig en oplevelse til hukommelsen. Her møder han nemlig selveste Lin Dan fra Kina. Se kvalifikationsrunden i herresingle. Klik her I herredouble havde Danmark to par med, Jacob Chemnitz / Mikkel Delbo Larsen og Mikkel Elbjørn / Christian Skovgaard. Chemnitz og Delbo kunne desværre ikke stille meget op i deres kamp, da de mødte et japansk par og tabte med 21-13, 21-10. |
|
Elbjørn og Skovgaard fik en bedre første kamp. De mødte et canadisk par. Første sæt blev vundet overbevisende, mens andet sæt startede ret skidt, og danskerne var bagude 11-6 ved pausen. Her fik danskerne dog ændret taktikken og vendt kampen til deres fordel og vandt sættet 21-18. I kvalifikationsfinalen skulle danskerne møde et engelsk par. Efter tre tætte sæt kunne danskerne trække sig sejrrige ud, og dermed videre til hovedrunden. Se kvalifikationsrunden i herredouble. Klik her I morgen starter All England for alvor, og her er en af de mest interessante kampe i herredouble, hvor Lars Paaske og Jonas Rasmussen skal møde de topseedede Kean Keat Koo og Boon Heong Tan fra Malaysia. Se hvilke danskere, der er i aktion i morgen, onsdag. Klik her
|