Badminton Danmarks grundprincipper

Badminton Danmarks mål og værdigrundlag har dannet grundlag for en beskrivelse af 9 vejledende grundprincipper, som er centrale for forståelse og gennemførsel af badmintonaktiviteterne i Badminton Danmark. De 9 grundprincipper er beskrevet nedenfor og er knyttet sammen med en fastsættelse af succeskriterierne for, om Badminton Danmark lever op til grundprincippernes intentioner.

Badminton er for alle
Badminton henvender sig til alle i samfundet med et bredt aktivitetsmæssigt og socialt tilbud.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Hvor mange er aktive inden for badmintonsporten, både samlet og inden for de forskellige segmenter (ungdom, senior, veteran, piger/drenge/damer/herrer)
  • Hvor mange hele klubber – alle aldre/begge køn
  • Antal faciliteter – haller/baner etc.
  • Hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der spiller badminton

Badminton er personlig udvikling og udfoldelse
Deltagelse i badminton som spiller, træner, leder og dommer indebærer muligheder for personlig udfoldelse og udvikling.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Om den enkelte oplever en personlig berigelse og udvikling
  • Antallet af spillere, trænere, ledere og dommere, der fastholdes

Badminton er leg
Badminton er at opleve glæde ved at lege.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Om den enkelte oplever legen med andre som en del af badmintonspillet på alle niveauer
  • Om det er sjovt at spille badminton
  • I hvilket omfang trænere, ledere, dommere og spillere fastholdes i badmintonsporten
  • Om leg og indlæring kombineres

Badminton er uddannelse
Deltagelse i badminton er også uddannelse, og uddannelse er en væsentlig faktor i videreudviklingen af badmintonsporten.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Antallet af deltagere på træner-, leder-, dommer- og spilleruddannelsen
  • Evnen til at rekruttere, udvikle og fastholde trænere, ledere og dommere
  • Evnen til at fastholde spillere som trænere, ledere og dommere
  • I hvilket omfang deltagerne oplever, at de lærer og udvikler sig gennem deres involvering i badminton
  • Om kompetence opnået i badminton kan bruges i det øvrige liv
  • Hvor mange aktive deltagere, der modtager kompetente badmintontilbud fra trænere

Badminton er konkurrence
Konkurrence og kamp er en del af badmintonspillet, hvor der udvikles en forståelse for regler, roller og taktik, samt en forståelse af indholdet ved at vinde og tabe. Dermed opnås personlig udvikling.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Mængden af gennemførte individuelle turneringer og holdturneringer med deltagelse af jævnbyrdige spillere og hold
  • Om der er høj kvalitet i gennemførelse af turneringer
  • Om fair play indgår i spillet

Badminton er en foreningskultur
Foreningskulturen er en vigtig base for den danske samfundsmodel og er grundlaget for organiseringen af badmintonsporten.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Hvordan offentlighedens accept og respekt er for foreningskulturens betydning for samfundet
  • Antallet af spillere, trænere, ledere og dommere, der er tilknyttet badmintonklubberne
  • Hvordan badmintonklubberne medvirker til at styrke lokalsamfundet

Badminton er et vindue for Danmark
Det danske landshold og de danske elitespilleres badmintonpræstationer internationalt har indflydelse på Danmarks anerkendelse i udlandet. Den danske foreningskultur er samtidig et forbillede for mange lande.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • Hvordan landshold og individuelle elitespillere klarer sig i international konkurrence – deres placering på internationale ranglister
  • Antal tilskuere/seere til større events, landskampe og klubkampe
  • Hvordan danske trænere, ledere, dommere og spillere klarer sig i udlandet
  • Hvordan trænerne, lederne, dommerne og spillerne optræder som repræsentanter for Danmark

Badminton er underholdning og forretning
Badminton fungerer som underholdning gennem det spændingsmæssige og æstetiske indhold. Badmintonsportens kommercialisering medfører ligeledes, at badminton også er forretning både på forbundsniveau og klubniveau.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • I hvilket omfang de store events, landshold og de bedste klubhold fungerer som sunde forretninger med gode sportslige og økonomiske resultater
  • Antal tilskuere/seere til større events, landskampe og klubkampe
  • Evnen til at opnå eksponering
  • Evnen til at tiltrække sponsorer
  • Hvordan samarbejdet med pressen fungerer
  • Hvordan klubberne og Badminton Danmark optimerer samarbejdet med henblik på større fælles konkurrencedygtighed
  • Hvordan konkurrenceevnen er i forhold til internationale forhold

Badminton er varetagelse af interesser
Badmintonsporten skal deltage i den offentlige debat, når badminton og idrætten er på dagsordenen.
Der opstilles målbare succeskriterier for:

  • I hvilket omfang det lykkes DBF og klubberne at opnå repræsentation i relevante organer – lokalt, nationalt og internationalt
  • Om det lykkes at være synlig idrætspolitisk
  • Hvordan samarbejdet med skoler og uddannelsesinstitutioner fungerer


Yonex Denmark Open


Sponsorer

 

Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
Dk-2605 Brøndby

Bank: 2217 8390133333
CVR: 1369 3315

Nyheder

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011